De sidste par dage har jeg indset noget. Det er, at jeg har en tendens til at putte ting(og mennesker) ind i kasser og så er det/de bare sådan.
Min logik ved jo godt, at alt her i livet er en stor forandring, idag er ikke som igår og imorgen bliver ikke som idag.
Jeg er jo også hele tiden selv i en selvudvikling.
Men alligevel når det kommer til, mennesker man holder af. Skal ens forestilling om dem helst blive ved at være den samme, ellers bliver der rykket ved ens tryghedszone og man kan blive nødsaget til at tage samværet med mennesket op til revidering på godt og ondt.
Denne revidering kan godt gøre ondt, både fordi at andre mennesker er et spejl af en selv, og det man ser ikke nødvendigvis er rart. Min selvopfattelse bliver rykket til noget jeg måske helst ikke vil se eller være.(og det kræver tænkebox)
Uha, løse tanker som jeg lige bliver nødsaget til at sluge......
Ønsker jer alle en dejlig weekend....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar