lørdag den 30. oktober 2010

Hjemmesysler....


Jeg vil lige vise hvad jeg har fået fabrikeret, mens jeg har været syg.

De filtede sutsko er en barselsgave, og tasken JAAAA hvad skal jeg sige jeg kedede mig og havde garn i overskud (jeg kan faktisk ikke særligt godt lide den).

Når jeg nu ikke har luft til at danse Zumba, og forøvrigt skal tage den med ro. Så elsker jeg at strikke, være kreativ og lave mad.

Sutskoene har jeg efterhånden fabrikeret mange af, fra str.0 år til str. 44, så hvis nogle står og mangler så sig endeligt til.
De større størrelser plejer jeg at sætte noget sjovt pynt på(skal nok ligge billeder ind).

Håber i alle har haft en dejlig Lørdag.

fredag den 29. oktober 2010

Nem Lakse-paella...

Når man nu er skidt tilpas og ikke kan få ordentligt luft, kræver det nem aftensmad.
Jeg ligger ikke i sengen (undskyld udtrykket) og jeg røvkeder mig, men det nytter ikke noget jeg bliver nødsaget til at tage en "slapper".
Min krop siger fra i allerhøjeste grad, og det forsøger min hjerne at respektere.

Så her en delvis selvkomponeret Lakse-paella (den billige og nemme) :

Ca. 500 gr laksefilet (hvis frossen ,så optøet).
3 porer
1 rød peberfrugt.
Ca 3 dl brune ris.
Ca 800 gr fine ærter (frost)
Ca 1 ltr grøntsagsbouliong (jeg bruger Herbamare)
2 tsk. gurkemeje
olivenolie
Salt og peber.

Start med at tænde ovnen på ca 200gr.
Skær porer i fine ringe og peber i små tern, del laksen i mundbidder.
Tag en stor pande eller gryde, svits porer og peber i olien.
Tilsæt gurkemeje og rør rundt.
Tilsæt ris og bouliong og rør rundt, lad små koge 4-5 min.
Tilsæt nu laks og ærter, og rør forsigtigt.
Det hele kommes i et ildfast fad, dækkes med staniol eller låg.
Ind i ovnen og wupti efter en lille time er der mad, (smag på risen om den er ordentlig kogt).

Bon appetit......

Selv om man ikke har det skidt, er det en udemærket nem aftensmad, som indeholder lutter gode ting og sager. Behøver jeg at skrive at det hele helst skal være økologisk.

De bedste tanker
Anne-Mette

torsdag den 28. oktober 2010

Jeg er blevet ...."Begavet"


Jeg havde et fantastisk, dejligt, vidunderligt Zumba B2 kursus.
Jeg gik faktisk rundt og var sådan lidt "småhøj" både mandag og tirsdag(sådan lidt TV2 agtigtigt "Det eneste hun ville var at danse"). Har fundet ud af at jeg elsker at danse Tango og Flaminco, de 2 stilarter passer utroligt godt sammen med mit temperament.

Men tilbage til den virkelige verden med vasketøj, madlavning og praktik i "Min" børnehave.

Børnene har tit og ofte spurgt til min madpakke som er meget anderledeles end deres ex. Humus m. Forskellige grøntsager, Hjl. Muslibars, nødder, nøddepostej, kokosnød etc.
De udviser stor interesse for madpakken og har flere gange fået lov at prøvesmage, med generel succes.

Ex. Kokosnødden snakkede vi meget om, hvor den kom fra? , hvordan den ser ud? , hvordan man får hul på den? At jeg spiser den som fredagsslik etc.
Jeg havde købt kokosnødder i noget så "ueksotisk" som bilka og taget med i børnehaven,
til "samling".
En af dagene, satte jeg mig i midten til samling, hvor vi sidder i en stor rundkreds, og forklarede om kokosnødden, flækkede den med en stor kniv, det var en succes. Bagefter smagte vi på sagerne og størstedelen ville gerne have mere.(Det var en utrolig lærerig proces både for dem og for mig) :0))

Igår blev jeg "begavet" af ungerne (billedet).
Vi sad og legede med perler, de fleste gange når børnene laver armbånd, perlekæder etc. Er det til dem selv, mor, far eller søskende.
Men jeg var så priviligeret igår, at jeg fik ex antal armbånd, kig på dem, nyd dem, det gør jeg :0))).

Jeg har været hos lægen idag, dommen var dobbeltsiddet lungebetændelse.... Sååå der går nogle dage inden jeg skal i Børnehave igen, øv,øv.

lørdag den 23. oktober 2010

Lakse-spread....Mums

Jeg har eksperimenteret lidt i køkkenet den sidste tid, da jeg synes vores pålæg til madpakker efterhånden var ved at blive "ret kedeligt".

Så her kommer en nem opskrift på lakse-spread, som er en "hitter" her hjemme hos os :0)).

Lakse-spread

Ca. 100 gr. Øko friskost.
Ca. 100 gr. røget laks (anden røget fisk kan også bruges)
Frisk citronsaft
Friskkværnet peber.

Det hele kommes i food-processer og wupti så har man en lækker spread.

Smager godt på al slags brød, men min personlige favorit er på rugbrød m. salatblad, Sherrytomater og masser af karse eller purløg.

Imorgen søndag skal jeg til Slagelse hele dagen, jeg skal på Zumba kursus B2 og jeg glæder mig som et lille barn til Juleaften.
Det bliver så godt, men også mega hårdt. Vi skal være der kl.8, men med 2,5 times kørsel skal vi hjemmefra kl 5.30, så det bliver en lang pragtfuld dag.

Håber i alle må få en dejlig Weekend.
Knus Anne-Mette

onsdag den 20. oktober 2010

Når kroppen siger "noget"



Der har været stille på bloggen, den sidste uges tid. Jeg har simpelt hen været "hønsesyg" med feber,ondt i lunger, hals og øre.
Men når hovedet ikke vil høre, hvad kroppen siger. Så er vores kroppe så smarte inrettet at den selv siger fra (Det ved jeg da udemærket godt).
Men at lytte, det er vidst ikke min stærke side. Sååå jeg har bare ignoreret min "stakkels krop".

Allerede i sidste uge, kunne jeg mærke at jeg begyndte at blive stresset Jeg havde næsten ingen tålmodighed (opførte mig til tider næsten som en "Heks"), men istedet for at indrømme at tingene måske gik for stærkt, så kørte jeg bare på som en "Døv gris".

Et ex:
Lørdag havde vi det smukkeste efterårsvejr og jeg havde læst i en meget klog dames blog, at man kunne samle Havtorn og bruge i sin smothie.
Så det havde jeg besluttet at det var det jeg skulle (på trods af ondt i lungerne), ud i naturen og nyde at samle bær, da hav og natur altid virker som ren terapi på mig.
Min dejlige mand, "Glade løve" og jeg kørte ud til at meget smukt område der hedder Marbæk.
Vi gik og gik.. Og min hjerne synes at jeg nød det, men mit hiven efter vejret blev efterhånden for meget for "manden", så han konkluderede at nu hentede han bilen så jeg kunne komme hjem i seng.

Så er det, at jeg her" i bagklogskabens ulidelige klare lys" må konkluderer, at jeg bliver nødsaget til at lære at kople hoved og krop sammen og lytte til hvad de hver især fortæller mig.

Jeg er ok nu og skal i "børnehave" igen imorgen, samt ud og danse Zumba når jeg nu kan trække vejret ordentligt igen ;0)).

Håber i alle får en dejlig dag (husk at lytte til kroppen)
Knus Anne-Mette

P.s. De 2 billeder er fra i lørdags, jeg fandt ingen Havtorn :0)))

tirsdag den 12. oktober 2010

En hurtig omgang......



Vil bare lige vise nogen af vores sokke-dyr, billedet er taget imorges kl.7.
2 af de dejlige unger i børnehaven agerede hånd-giner og kvaliteten af billederne er ikke særlig god, (men de er der :0)).

Håber alle har en dejlig dag :0)))

P.s. Glemte at skrive, at det der med tidlig morgen kl.5 ikke altid er lykken.
Skulle lave min morgen smoothie, og på min krydderihylde stod kanel og karry ved siden af hinanden føj, føj og atter føj, så det gør de ikke mere.

søndag den 10. oktober 2010

skole rugbrød.


Så er der dømt skole rugbrød, mums.Det er så nemt bare gær, vand og nogle timer hjemme.

Mine drenge elsker de her små rugbrød, så som man kan se på billedet har der allerede været mus i dem.
Rugbrødsblandingen kan købes i næsten alle store supermarkeder og indeholder kun gode øko-råvarer.

Jeg har ikke haft tid til at blogge de sidste dage, så jeg vil lige fortælle om en rigtig dejlig oplevelse i fredags.

Vi skulle have bedsteforældredag i "min" børnehave, og jeg havde planlagt at bedsteforældre, ungerne og jeg skulle lave sokke-dyr sammen.
Så alle børn havde medbragt en enlig strømpe, og så stod den ellers på kreativitet på højt plan.
Sokke-dyrene skal ungerne og jeg bruge til vores tema uge med start imorgen, hvor vi skal snakke med sokke-dyrene omkring temaet: Venner.
Imorgen vil jeg prøve at tage nogle billeder af vores fantastiske dyr, og ligge dem her på bloggen.
Måske nogle kunne lade sig inspirere af de fantastiske kreationer, der er blevet produceret.
God Søndag til alle :0)))

onsdag den 6. oktober 2010

En dag som Viasat-nisse

Jeg bloggede ikke igår, af den simple årsag at hele dagen følte jeg mig som Viasat-nisse(dem fra reklamerne).
Hele dagen igennem fra tidlig morgen, havde jeg de der oplevelser, hvor man tænker "Ajj det skete så bare ikke, lige det der", men det skete jo så alligevel.
Så mit mentale overskud var lig nul, jeg vil ikke begynde at komme nærmere ind på hvad der gik galt, det er faktisk nemmere bare at beskrive det med 2 ord "ARRRGH ALT".
Så nem aftensmad var påkrævet, her kommer opskriften som vi jo kan kalde:

Viasat- kylling med citron

1-2 øko citroner.
ca. 750 gr sherry tomater.
4 stk kyllingebryst.
Kartofler vaskede og skåret i både.
kogte majskolber.
oregano, havsalt, friskkværnet peber.

Kartoffel bådene kommes i et ildfast fad krydres med salt, reven citronskal samt citronsaft.
Kyllingebrystet krydres på samme måde i et fad for sig,.
Kartofler og kylling stilles i en kold ovn på 200 gr(varmluft) i ca 1 time.
Majskolberne koges alm.
tomaterne vaskes, kommes derefter i et ovnfast fad og krydres med salt og oregano.
Tomaterne steger med i ovnen de sidste ca. 15 min.

Så er der dømt nem aftensmad "velbekomme"

Håber at alle har haft en dejlig dag, det har jeg nemlig :0)))

søndag den 3. oktober 2010

Eventyr kuffert


Vil lige oploade et billed af den eventyr kuffert jeg lånte igår på biblioteket.Jeg skal bruge den i børnehaven uge 41 hvor jeg kører min første projekt uge med ungerne.

Jeg synes stadigvæk det er lidt fantastisk med alt det man kan låne på et bibliotek :0))

Jeg har været så priviligeret at få lov til at lave et eventyr/historie rum i Børnehaven, hvor jeg er i praktik. Så jeg er spændt på, om ungerne også synes det er spændende. Der er indkøbt bla. store sækkestole og lommelygter.
Så vi skal rigtig hygge og fortælle hinanden røverhistorier her i efteråret.

Håber i alle har en dejlig Søndag
KH.
Anne-Mette

lørdag den 2. oktober 2010

Nye opdagelser...

Jeg har gjort 2 nye opdagelser idag, nogen jeg kan bruge til noget...(og det er dejligt)

Den ene er at man på det offentlige bibliotek i Esbjerg, kan låne alt lige fra kuglestole, trampoliner til materialer til børn og om børn med div. vanskeligheder, eller bare til leg og læring.
Materialer om sprog-vanskligheder, tegnsprog, blindskrift etc.
Man kan sågar låne materialerne via nettet, skide smart og nemt.(undskyld sproget)

Den anden opdagelse gjore jeg i min lokale helsekost "Bønnespiren", de havde fået varer hjem fra et Svensk firma der hedder "Renèe Voltaire", mums det er lækre øko-varer.

Jeg gik hjem og googlede "Renèe Voltaire" og op poppde denne hjemmeside: www.reneevoltaire.se/
På hjemmesiden kan man købe varer, se opskrifter, tilmelde sig bloggen samt se den fysiske butik.
Jeg elsker dage, hvor jeg gør nye opdagelser :0)))

KH. Anne-Mette

fredag den 1. oktober 2010

Mit liv som ......Tryllemaskine

Jeg har nydt min formiddag som tryllemaskine, en tryllemaskine er sådan en der sørger for at når fx. tøjet ligger beskidt på gulvet så "wupti" næste gang man skal bruge det ligger det rent, lagt sammen inde i skabet på plads. (fantastisk)

Jeg har fri idag, og har været alene hjemme lige bortset for "Glade Løve". Jeg har nydt det, det er ikke så tit det sker.
Så i morges da alle var taget afsted, besluttede jeg, at jeg trængte til(og hjemmet vidst osse) at lege tryllemaskine. Sååå jeg har tryllet hele formiddagen, og nu synes jeg her er rart at være.

Jeg ved ikke hvad det er der sker, men når det roder for meget, bliver jeg ligesom drænet for energi, det er vildt underligt og jeg har ikke noget bud på hvorfor.

Har I noget bud?????

De mest afslappende Tryllemaskine tanker til jer alle
Med ønsket om en dejlig dag