Jeg har sagt farvel til en gammel last/ven, som jeg har haft i 32 år.
Det er ikke en ven jeg har været stolt af, da den har haft en uhyggelig magt over mig, så stor en magt så jeg til tider ikke har været mig selv.
Denne ven har heller ikke passet med min ellers meget sunde livsstil, men jeg har ikke kunnet slippe den før nu.
Jeg er holdt op med at ryge, og har været ex-ryger i 4 uger(når vi snakker mig er det stort).
Min stakkels familie er blevet udsat for mine kraftige humørsvingninger, mit hysteri, min galskab etc. Og de har overlevet.
Jeg kan mærke at jeg er ved at være ude på den anden side af min afhængighed, men det har holdt hårdt.
Imorgen skal jeg i gang med en 72 timers skriftlig eksamen i individ, institution og samfund.
Jeg håber jeg kan samle mig til det.
Lige nu i skrivende stund er jeg lidt blank, så kryds fingre derude :0)
Ønsker jer alle en pragtfuld søndag, husk at nyde det dejlige vejr.....
SEJT! Hvor skal du altså bare være stolt af dig selv! Og held og lykke med IIS.
SvarSlet