tirsdag den 28. december 2010

Jeg har haft den mest pragtfulde og stress fri jul nogensinde....
Har nemlig været på ferie i Egypten hele julen, badet i det røde hav, slikket sol på stranden, fået massage, råhygget med drengene og min dejlige mand(bare hygget på en anden måde end normalt :0)).

Jeg skal nok ligge nogle julebilleder ind.
Det var lidt syrealistisk D.24/12 at være på stranden og bade i havet, samtidig med at der løb underholdningsfolk rundt i julemands-kostumer.
Det var en anderledes og pragtfuld oplevelse, men det bliver ikke sidste gang.

Ingen stress og jag, vi havde for nogle måneder siden fortalt familie og venner at vi tog af sted og at vi ikke gav gaver i år og heller ikke modtog nogle.Dette affødte selvfølgelig forskellige reaktioner som overvejende var positive, og selv med negative reaktioner var det det værd.
Så jeg vil sige som i reklamerne "Prøv det, prøv det".
Vil også lige skrive at jeg tror ikke jeg ville have gjort det da drengene var små, der nød jeg at lave vores egne juletraditioner, men de sidste par år har ikke været med samme nydelse. Der har jeg oplevet det som stress og noget jeg skulle, og det smitter jo af på resten af familien.
Så da drengene for sjov sagde at det kunne være "FED" at prøve de varme lande i julen så var jeg jo ikke sen til at følge den op og vupti skulle vi af sted.
Håber i alle har haft en dejlig jul herhjemme :0).

Nogle dage inden vi skulle af sted havde jeg en meget stor og givende oplevelse.
Jeg har i en anden blog skrevet om at jeg skulle ud og undervise psykisk syge medborgere i Zumba, det var en kæmpe oplevelse både for dem, men så sandelig også for mig.
Tænk sig at få lov til at give andre mennesker et grin, tro på sig selv og glæden ved at bevæge sig til musik, det var bare stort. Jeg var så "Glad i låget flere dage efter" og har lovet at give dem 1/2 time mere i Januar, inden at de skal ud i den virkelige verden og prøve at danse selv med andre.

Ingen madopskrifter denne gang.
Kun et ønske om at i alle får et lykkebringende nytår.
Knus
Anne-Mette

2 kommentarer:

  1. Sikke en fantastisk jul, du har haft! Og dejlig idé. Jeg synes hurtigt, at julen forbindes med stress og jag, og det er jo bare så ærgerligt, når det skal være en hyggelig tid :)

    Og så lyder de zumbatimer bare ENORMT givende!

    SvarSlet
  2. Kære Janne
    Tak for din dejlige kommentar :0))
    Zumba timen var så fantastisk.

    SvarSlet