fredag den 29. oktober 2010

Nem Lakse-paella...

Når man nu er skidt tilpas og ikke kan få ordentligt luft, kræver det nem aftensmad.
Jeg ligger ikke i sengen (undskyld udtrykket) og jeg røvkeder mig, men det nytter ikke noget jeg bliver nødsaget til at tage en "slapper".
Min krop siger fra i allerhøjeste grad, og det forsøger min hjerne at respektere.

Så her en delvis selvkomponeret Lakse-paella (den billige og nemme) :

Ca. 500 gr laksefilet (hvis frossen ,så optøet).
3 porer
1 rød peberfrugt.
Ca 3 dl brune ris.
Ca 800 gr fine ærter (frost)
Ca 1 ltr grøntsagsbouliong (jeg bruger Herbamare)
2 tsk. gurkemeje
olivenolie
Salt og peber.

Start med at tænde ovnen på ca 200gr.
Skær porer i fine ringe og peber i små tern, del laksen i mundbidder.
Tag en stor pande eller gryde, svits porer og peber i olien.
Tilsæt gurkemeje og rør rundt.
Tilsæt ris og bouliong og rør rundt, lad små koge 4-5 min.
Tilsæt nu laks og ærter, og rør forsigtigt.
Det hele kommes i et ildfast fad, dækkes med staniol eller låg.
Ind i ovnen og wupti efter en lille time er der mad, (smag på risen om den er ordentlig kogt).

Bon appetit......

Selv om man ikke har det skidt, er det en udemærket nem aftensmad, som indeholder lutter gode ting og sager. Behøver jeg at skrive at det hele helst skal være økologisk.

De bedste tanker
Anne-Mette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar