Når kroppen siger "noget"

Der har været stille på bloggen, den sidste uges tid. Jeg har simpelt hen været "hønsesyg" med feber,ondt i lunger, hals og øre.
Men når hovedet ikke vil høre, hvad kroppen siger. Så er vores kroppe så smarte inrettet at den selv siger fra (Det ved jeg da udemærket godt).
Men at lytte, det er vidst ikke min stærke side. Sååå jeg har bare ignoreret min "stakkels krop".

Allerede i sidste uge, kunne jeg mærke at jeg begyndte at blive stresset Jeg havde næsten ingen tålmodighed (opførte mig til tider næsten som en "Heks"), men istedet for at indrømme at tingene måske gik for stærkt, så kørte jeg bare på som en "Døv gris".

Et ex:
Lørdag havde vi det smukkeste efterårsvejr og jeg havde læst i en meget klog dames blog, at man kunne samle Havtorn og bruge i sin smothie.
Så det havde jeg besluttet at det var det jeg skulle (på trods af ondt i lungerne), ud i naturen og nyde at samle bær, da hav og natur altid virker som ren terapi på mig.
Min dejlige mand, "Glade løve" og jeg kørte ud til at meget smukt område der hedder Marbæk.
Vi gik og gik.. Og min hjerne synes at jeg nød det, men mit hiven efter vejret blev efterhånden for meget for "manden", så han konkluderede at nu hentede han bilen så jeg kunne komme hjem i seng.

Så er det, at jeg her" i bagklogskabens ulidelige klare lys" må konkluderer, at jeg bliver nødsaget til at lære at kople hoved og krop sammen og lytte til hvad de hver især fortæller mig.

Jeg er ok nu og skal i "børnehave" igen imorgen, samt ud og danse Zumba når jeg nu kan trække vejret ordentligt igen ;0)).

Håber i alle får en dejlig dag (husk at lytte til kroppen)
Knus Anne-Mette

P.s. De 2 billeder er fra i lørdags, jeg fandt ingen Havtorn :0)))