tirsdag den 28. december 2010

Jeg har haft den mest pragtfulde og stress fri jul nogensinde....
Har nemlig været på ferie i Egypten hele julen, badet i det røde hav, slikket sol på stranden, fået massage, råhygget med drengene og min dejlige mand(bare hygget på en anden måde end normalt :0)).

Jeg skal nok ligge nogle julebilleder ind.
Det var lidt syrealistisk D.24/12 at være på stranden og bade i havet, samtidig med at der løb underholdningsfolk rundt i julemands-kostumer.
Det var en anderledes og pragtfuld oplevelse, men det bliver ikke sidste gang.

Ingen stress og jag, vi havde for nogle måneder siden fortalt familie og venner at vi tog af sted og at vi ikke gav gaver i år og heller ikke modtog nogle.Dette affødte selvfølgelig forskellige reaktioner som overvejende var positive, og selv med negative reaktioner var det det værd.
Så jeg vil sige som i reklamerne "Prøv det, prøv det".
Vil også lige skrive at jeg tror ikke jeg ville have gjort det da drengene var små, der nød jeg at lave vores egne juletraditioner, men de sidste par år har ikke været med samme nydelse. Der har jeg oplevet det som stress og noget jeg skulle, og det smitter jo af på resten af familien.
Så da drengene for sjov sagde at det kunne være "FED" at prøve de varme lande i julen så var jeg jo ikke sen til at følge den op og vupti skulle vi af sted.
Håber i alle har haft en dejlig jul herhjemme :0).

Nogle dage inden vi skulle af sted havde jeg en meget stor og givende oplevelse.
Jeg har i en anden blog skrevet om at jeg skulle ud og undervise psykisk syge medborgere i Zumba, det var en kæmpe oplevelse både for dem, men så sandelig også for mig.
Tænk sig at få lov til at give andre mennesker et grin, tro på sig selv og glæden ved at bevæge sig til musik, det var bare stort. Jeg var så "Glad i låget flere dage efter" og har lovet at give dem 1/2 time mere i Januar, inden at de skal ud i den virkelige verden og prøve at danse selv med andre.

Ingen madopskrifter denne gang.
Kun et ønske om at i alle får et lykkebringende nytår.
Knus
Anne-Mette

lørdag den 11. december 2010

Peanut-kakaobar.

Jeg har ikke kunnet få taget mig sammen til at skrive, har brugt tiden på en masse løse ender i stedet for. Jeg elsker når jeg har (undskyld udtrykket) " ren røv at trutte i"
Det frigiver en masse energi.

Siden sidst er jeg blevet færdig med alle mine "mini" kogebøger, og den forgangene uge har jeg været på indkald på seminariet.
Det var pragtfuldt at være sammen med alle mine medstuderende, samt at høre om deres (tankevækkende) oplevelser i praktikken og at diskutere magt og etik på meta-plan.
Jeg elsker at diskutere på meta-plan. Man får vendt sin tanke gang op og ned, bliver tvunget til at se på samfundet, pædagogikken, en selv med andre øjne. (spændende)

Ved ikke hvorfor, men kom sådan til at tænke på Søren Kirkegaard`s citat;

......At turde er at miste fodfæstet for en tid-
Ikke at turde er at miste sig selv.

Jeg elsker det citat, det er for mig indbegrebet af noget livsvigtigt og bekræftende.

Til sidst lige en "lille" opskrift fra www.kernesundfamilie.dk

Peanut-kakaobar

Mindst 10 stk.

200gr ristede peanuts (ikke saltede)
500gr dadler
1/2 tsk vaniljepulver
4 spsk kakaopulver (raw)
1 spsk kokosolie.
Pynt: ristede peanuts.

Kør alle ingredienser i fodprocessor til en toffeeagtig masse.
bred massen ud i en firkantet form ca. 10+20 cm.
Pynt med peanuts. Lad den stå på køl eller frys den. Skær i barer og drys evt med lidt kakao(det plejer jeg ikke at gøre)
God som alternativ til chokolade barer med sukker.

Disse barer er en af vores favoritter herhjemme...Mums.

Jeg har også taget dem med i børnenes kogebog i børnehaven, men der vil jeg trille små kugler i stedet for, og så pynte med en peanut.
Så kan ungerne også nemmere være med, samt det ikke er samme mængde vi skal fabrikerer.

Håber i alle får en dejlig lørdag...
Knus
Anne-Mette